Aftalen om brugsret indgås med Punktum dk A/S, Ørestads Boulevard 108, 11. etage, 2300 København S.
Jeg accepterer hermed at indgå en aftale om brugsret til det angivne .dk-domænenavn på de vilkår, der gælder herfor. Dette indebærer bl.a., at jeg til enhver tid skal sikre, at mine kontaktoplysninger som registrant er korrekte. Jeg gennemfører data- og identitetskontrol, når der anmodes herom.
Min brugsret til det angivne .dk-domænenavn kan overdrages, suspenderes, slettes og blokeres på de betingelser, der fremgår af Punktum dk A/S' vilkår.
Jeg accepterer, at jeg efter den danske forbrugeraftalelov, § 18, stk. 2, nr. 13 giver afkald på retten til at fortryde indgåelse af aftale om brugsret til det angivne .dk-domænenavn.
Jeg er indforstået med, at Punktum dk A/S som domæneadministrator anvender personoplysninger om mig i overensstemmelse med sin persondatapolitik.
Hvis jeg er en juridisk person (og ikke registreret enkeltmandsvirksomhed), er jeg gjort bekendt med, at min e-mailadresse vil blive offentliggjort, og at den ikke må indeholde personoplysninger. E-mailadressen kan ændres via Punktum dk’s selvbetjening eller forhandleren.
Jeg er indforstået med, at betaling for den første registreringsperiode af det angivne .dk-domænenavn sker til Insight Logic ApS, og at betaling for efterfølgende registreringsperioder afhænger af mit valg af håndteringsordning, jf. punkt 2.1 i Punktum dk A/S' vilkår.
Betaler
Ved at lade Insight Logic ApS være betaler på dit domænenavn, er du indforstået med, at du giver Insight Logic ApS ret til at foretage betalinger til Punktum dk på dine vegne. Du kan til enhver tid ændre dette på Punktum dk's selvbetjening. Læs mere om Punktum dk og betaling direkte til Punktum dk her.
Fuldmægtig
Ved at lade Insight Logic ApS være fuldmægtig på domænenavnet, er du som registrant indforstået med, at du giver registrator ret til at varetage administrationen af dit domænenavn - dog ikke slette, overdrage eller skifte e-mailadresse. Du kan til enhver tid ændre dette på Punktum dk's selvbetjening. Her kan du også læse mere om fuldmægtig-rollen.